Referat fra interessemøde:
Vi har nu haft vores første møde - interesse møde - torsdag
d. 6. dec. på centralbiblioteket i Rønne.
I alt 24 personer mødte om for at høre om eller støtte
initiativet. Der udover havde 6 tilkendegivet interesse forude for mødet, men
var forhindret i at møde op.
En fra initiativ gruppen - Maiken Jørgensen - bød velkommen
og fremlagde aftenens program.
Derefter fortalte initiativgruppen om deres tanker med
klubben. Der var løbende mulighed for at byde ind med spørgsmål.
Initiativ gruppen havde lavet lidt materiale - et forslag
til vedtægter og kontingenter med mere, som blev omdelt. De fremmødte fik
mulighed for at læse materialet, som sagt er det et foreslag,
som senere skal godkendes på en generalforsamling. Evt. ændringer eller
tilføjelser kan meddeles skriftligt til initiativgruppen inden kommende
generalforsamling.
Herefter fortalte alle fremmødte deres navn og hvorfor de
kunne tænke sig at være med til at starte denne klub? Hvor er deres interesse
område?
Det viste sig at være en gruppe bredt repræsenteret på børn
og voksne med interesser i alt fra MTB: XC, DH, Dirt
jump, BMX & Landevejs motionscykling, Damecykling osv.
Der var også et ønske om at bidrage til at flere udefra øen,
fik et tilhørsforhold til klubben; altså at man nåede længere ud end Rønne.
Alle ideer og tanker om hvordan disse ting kan komme op at stå, blev budt
velkommen.
Der blev opfordret til straks at få lavet lidt materiale til
omdeling på skolerne i forbind. med initiativet, herunder den træning vi på
nuværende kan melde ud om med dage og tidspunkter.
Der vil blive arbejdet på at finde sponsorer, søge fonde og
skaffe klubtøj med mere løbende og primært efter den stiftende
generalforsamling.
Initiativ gruppen har ansøgt om lokaler ude på kasernen,
hvor der både er mulighed for et socialt opholdsrum og et værksted, hvor vi kan
reparere og pudse lidt på vores cykler.
Selv om vi pt. intet klubhus har, sætter vi allerede nu gang
i lidt træning.
Der var stemning for at MTB børnetræningen starter op
hurtigst muligt. Dvs. Lørdag d. 15. dec. kl. 10.00 mødested: P-pladsen ved
Peterskolen. Alle børn, forældre og
nybegyndere er velkomne til at møde op og deltage i træningen. Tidsramme: 1-1½
time.
Derudover vil Peter Larsen melde DH træningstidspunkt
tilbage til Maiken, så det også kan blive offentlig
gjort.
Motionscykling:
Søndage kl. 8.00 køres der på mtb/crosscykel/citybike en 3 timers tur (ca.
Der var mulighed for at tilmelde sig via
tilmeldingsblanketter og/eller tage nogle med hjem til interesserede.
Næste møde - stiftende
generalforsamling - blev sat til Tirsdag d. 8/1 -2008.
kl. 19.00 på centralbiblioteket.
Maiken